GLADE OG SULTNE
|
En tåget tirsdag, samledes logens medlemmer til et lille ud af huset
arrangement. Stedet var Mongolian Barbecue, et hyggeligt lille sted indrettet
smagfuldt med forskellige småting fra østen, her kan nævnes
et akvarium og en mongolsk hest (det var en hingst). Dog skæmmede
den store stålmontre rummets helhed. Betjeningen var hurtig til
at anvise et bord, måske var det fordi vi var de første i
etablissementet den aften. Det kan dog nævnes at der kom mange folk
i løbet af aftenen. Efter vi havde set lidt på menuen blev
vi alle enig om at bestille alt hvad man kunne æde til 118,- kr.
hertil kan der bestilles en lille skål ris til 10,- kr. Buffeten
bestod af fire slags kød, lam, svin, kylling og okse, disse var
skåret i meget tynde skiver. Den grønne del af buffeten var
to slags salat bønnespirer, bambusskud, gulerødder, løg,
svampe, ananas, tomater og agurker. Når man så havde taget
hvad man ønskede, herefter går turen lige forbi krydderi
inspektøren, som er en vigtig brik i MB. Når man så
har valgt sit krydderi, hældes det hele en tur på grillen
hvor der stod en noget sur mongol. Efter et par timer begyndte der så
småt at komme folk i restauranten, og her fandt vi ud af at stedets
ejere ikke var mongoler. Kusken ville nemlig gerne tag et billede af gril
mongolen, men blev venligst afvist, han kunne dog ikke forstå hvad
der blev sagt, men det lød ikke mongolsk.
Efter alt den gode mad skal man jo lettes for lidt vægt, og derfor
blev toiletterne taget i brug, og de var smukt og smagfuldt dekoreret
i grønne og hvide klinker. Der duftede dejligt rent på toilettet
og der trækker op.
|
EN MONGOLSK HEST &
PRÆD
(DET ER HESTEN TIL VENSTRE)
|